I oktober 2009 starter 150 CSC-ledere fra hele Norden på et skræddersyet kommunikationsakademi udviklet af Kraft & Partners.
Uddannelsen består af et miks af træning, teori, test og praktiske øvelser. Formålet er at give lederne en række konkrete værktøjer og indblik i kommunikative virkemidler, som vil gøre dem i stand til målrettet at anvende kommunikation som et strategisk ledelsesværktøj.
Første modul fokuserer på intern/medarbejderkommunikation, herefter følger en individuel kommunikationstest (Kraft & Partners Kompetence Test), hvor lederens kommunikative niveau vurderes. De efterfølgende moduler skræddersyes, så de matcher de behov, testen viser, lederne har. Når de første 150 ledere har gennemgået Akademiet, udbredes det til yderligere mellemledere.