|
Anders Stahlschmidt, seniorkonsulent i Kraft & Partners, er ny blogger på Berlingske Business. Under overskriften 'Varm luft og ledelse' vil han skrive om dilemmaer og tendenser inden for ledelse og kommunikation.
Anders har skrevet flere bøger, der berører emnet og er daglig leder af Det Kongelige Ledelsesakademi – vores samarbejde med Det Kongelige Teater.
"Vores virksomheder og organisationer har brug for gode ledere, der kan få ting til at ske og skabe resultater gennem andre, så det giver mening. Der kommer hele tiden nye udfordringer, og de gamle forsvinder ikke nødvendigvis af den grund. Jeg vil skrive om de overvejelser, mange ledere gør sig, når de prøver at skelne varm luft fra god ledelse," siger Anders og håber på en god debat på bloggen.
|