KRAFT & Partners

Charlotte Degn udnævnt til direktør

Charlotte Degn er per 1. marts 2011 udnævnt til direktør i konsulentvirksomheden Kraft & Partners A/S og indgår samtidig i ledelsen af virksomheden.

Charlotte har tidligere fungeret som seniorkonsulent i Kraft & Partners, og hun vil forsat rådgive kunder i krydsfeltet mellem ledelse og kommunikation. Hendes kernekompetencer inkluderer – udover traditionel PR-rådgivning – ledelsesrådgivning, strategisk intern kommunikation og uddannelse og træning inden for en lang række kommunikationsdiscipliner.

Kraft & Partners er et konsulenthus, der tilbyder rådgivning inden for kommunikation, strategi- og lederudvikling med henblik på optimering af effektivitet og indtjening gennem bedre kommunikation og ledelse.