Mange virksomheder arbejder i dag projektorganiseret. Men i takt med, at jeres opgaver udvikler sig, bør jeres projektorganisation tilpasses de ændrede forhold. En projektorganisation skal designes, så den både er med til at sikre høj effektivitet i opgaveløsningen og være et middel til at skabe en attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og ledere.
Ikke mindst når krisen kradser, bliver det nødvendigt at se sin projektorganisation efter i sømmene. Får I det optimale ud af projektorganisationen? Har jeres projektledere og -deltagere de nødvendige kompetencer? Og arbejder I professionelt med projektudviklingen og projektimplementeringen?
Kraft & Partners har erfaringer med at analysere projektorganisationer og skræddersy projektlederuddannelser til den enkelte organisations behov. Vi har bl.a. erfaring fra TrygFonden, hvor vi har analyseret organisationens opgave- og kompetencebehov i forhold til projektarbejde og på den baggrund skræddersyet en projektlederuddannelse.
Analyse af opgaver og kompetencer
Vi udarbejder en analyse af organisationens opgaver og kompetencer i forhold til projektarbejde. På baggrund heraf udarbejder vi en GAP-analyse, der viser, hvor der er specifikt behov for kompetenceudvikling blandt projektlederne.
Et virksomhedstilpasset indhold
Med afsæt i analysen skræddersyer vi uddannelsen til den enkelte organisations behov. Vores filosofi er, at projektledere er nødt til at have betydelige kompetencer inden for ledelse og kommunikation. Derfor lægger vi særligt vægt netop på træning inden for dette felt.
En projektlederuddannelse med to spor
Ofte vil projektlederuddannelsen have to spor. Et individuelt spor der indeholder coaching og sparring med deltagerne i uddannelsen. Og et kollektive spor der omfatter undervisning og træning af hele projektledergruppen.
Opfølgning
Når projektlederuddannelsen er gennemført, evaluerer vi uddannelsen og giver eventuelle anbefalinger til, hvordan organisationen kan arbejde videre med at professionalisere deres projektarbejde.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om Kraft & Partners’ erfaringer med projektlederuddannelse, så kontakt seniorkonsulent Charlotte Degn på cd@kraft-partners.dk eller telefon 29 65 08 35.