KRAFT & Partners

Få system i videndelingen

På nutidens videnintensive arbejdspladser drejer videndeling sig i langt højere grad om kommunikation mellem mennesker end om opsamling af data og informationer i it-systemer. Alligevel er der store fordele forbundet med at få system i videndelingen. Det medfører nemlig den gevinst, at alle organisationens medarbejdere ved, hvordan delingen af viden kan håndteres og hvor det er optimalt, at det sker.

Erfaringen viser, at effektiv videndeling er baseret på, at medarbejdernes konkrete behov for viden er afdækket. Desuden er det vigtigt, at det står klart, hvilken viden organisationens medarbejdere kan tilbyde hinanden. Videndeling er også et spørgsmål om personligheder og kulturer. Derfor er organisationens fokus på videnroller, videndelingssituationer og –fora afgørende for at få succes med videndeling. Sidst, men ikke mindst, skal organisationen have fokus på hvilken viden, der er vigtigst for forretningen.

Der skal skabes rum til at videndelingen både kan foregå i organisationens kompetencesøjler, i projekter, i interne netværk, uformelt, på formaliserede møder og i forhold til omverdenen.

Kraft & Partners har rådgivet TrygFonden om videndelingaktiviteter i forbindelse med udvikling af fondens projektorganisation.

Kontakt seniorkonsulent Lars Bo Pedersen på lbp@kraft-partners.dk eller telefon 60 15 74 76, hvis du vil gerne vil drøfte, hvordan din organisation kan få system i videndelingen.