Lederudviklingsforløb – Kunsten at lede op

Mange, især nye ledere begår den fejl at rette al deres fokus nedad i organisationen. Det kan være begyndelsen til enden på deres lederskab. En god leder forstår vigtigheden og nytteværdien i at lede opad. Det er godt for virksomheden, for medarbejderne og for lederens egen karriere.

En leder der forstår kunsten at lede opad er med andre ord en kæmpe gevinst for sin virksomhed.

 

HVAD ER KUNSTEN AT LEDE OP AD?

Ledere, der kun leder nedad, risikerer at blive ekspeditionskontor for andres beslutninger. Deres lederskab bliver som et Tetris-spil, hvor alle opgaver falder ned fra oven. I den position er det vanskeligt at mobilisere loyalitet og forståelse for sin egen funktion i virksomhedens historie og strategi.

Ledere, der arbejder under en leder, som ikke forstår kunsten at lede op ad, mærker let, at beslutningerne kommer et andet sted fra og dermed vil lederens autoritet og effektivitet svinde ind.

Kunsten at lede op ad består i på den ene side at forstå virksomhedens strategi, sin egen leders værdigrundlag og sin egen position i virksomhedens perspektiv – og på den anden side at give virksomheden den bedst mulige ledelsesindsats ud fra den position.

Kunsten at lede opad kræver mange forskellige kompetencer: Forstå din chef, skab en tillidsfuld relation til din chef, forståelse for magt- og beslutningsfaktorer i virksomheden samt virksomhedens strategi. Endelig kræver det naturligvis også en vilje til at lede.

 

HVAD FÅR I UD AF AT JERES LEDERE KAN LEDE OPAD?

  • Stærke og mere effektive ledere, der tager ansvar og lederskab – ikke mindst til at udmønte virksomhedens strategi.
  • Ledere som forstår og tager ansvar for virksomhedens tarv.
  • Loyale ledere.
  • Mere kvalificeret feedback til toppen i organisationen. Vigtige informationer og opmærksomhedspunkter kommer til topledelsens kendtskab tidligere.
  • Trivsel blandt lederne.
  • Stærkere lederpipeline.

 

FORLØB OG INDHOLD

Kurset i kunsten at lede opad har en varighed på 2 dage. Forløbet består af:

  • Personlig test til afdækning af kompetencer og muligheder for at lede opad.
  • Formulering af personlig ledelsesopgave/-ambition som godkendes af lederens chef.
  • 6 netværksmøder i løbet af et halvt år med opfølgning i forhold til erfaringer og personlig ledelsesopgave.
  • Forløbet afsluttes med en rapport om lederens personlighed og kompetencer til at lede opad samt udviklingsplan til videreudvikling.

Under kursusforløbet vil du bl.a. beskæftige dig med:

  • Forstå din leder og dig selv i dynamikken mellem jeres personlighed, kompetencer og adfærd.
  • Relationsledelse – hvilke muligheder har du for at øge din leders tillid til dig?
  • Strategisk forståelse – samspillet mellem personlige ambitioner og virksomhedens interesser.
  • Magtspil, samspil, beslutningsprocesser og rationaler i en organisation.
  • Systemisk forståelse – de skjulte dynamikker i organisationen.
  • Magt som ledelsesredskab.

KONTAKT

Kursets undervisere er Markus Bjørn Kraft og Anders Stahlschmidt. For mere information kontakt Markus Bjørn Kraft på mail: mbk@kraft-partners.dk eller telefon + 45 40309474.

Kontakt os

Mød os for en dialog om jeres udfordringer. Send os en email, så kontakter vi dig hurtigst muligt.